Hvorfor er mit barn uroligt ved sengetid?

Det er aften. Lyset er dæmpet, barnet ligger i sengen, men kroppen vil ikke finde ro. Benene bevæger sig, barnet vender og drejer sig, stiller spørgsmål, bliver pludselig ked af det eller kalder gentagne gange. For mange forældre er dette et velkendt scenarie.

Når et barn er uroligt ved sengetid, vækker det ofte bekymring. Er barnet overstimuleret? Er der noget galt? Gør vi noget forkert? Tankerne kan hurtigt løbe løbsk, især når søvnmanglen begynder at påvirke hele familiens overskud.

Det er vigtigt at slå fast med det samme:
Uro ved sengetid er meget almindeligt hos børn, og i langt de fleste tilfælde er det et helt naturligt udtryk for, at barnets krop eller nervesystem har brug for støtte til at falde til ro.

I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige årsager til, at børn bliver urolige ved sengetid – og hvad uroen egentlig forsøger at fortælle.

I denne guide får du et overblik over de mest almindelige grunde til, at børn bliver urolige ved sengetid, og hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn med at finde ro.

Du kan blandt andet læse om:

• Hvorfor overgangen fra leg til ro kan være svær
• Hvordan overstimulering påvirker kroppen ved sengetid
• Hvad der kan skabe uro i kroppen og i tankerne
• Hvornår uro er normalt, og hvornår du bør være ekstra opmærksom
• Konkrete ting du kan prøve, hvis dit barn ikke kan falde til ro

Sengetid er dagens sværeste overgang

For børn er sengetid ikke bare “at gå i seng”. Det er en overgang fra:

• aktivitet til stilhed
• fællesskab til alenehed
• kontrol til overgivelse

Overgange er generelt svære for børn, især hvis dagen har været fyldt med indtryk. Når kroppen endelig stopper op, får barnet for første gang plads til at mærke sig selv. Det kan føre til uro, også selvom barnet egentlig er træt.

Mange børn bliver først urolige netop fordi de er overtrætte. Kroppen er presset, og nervesystemet har svært ved selv at regulere ned.

Overstimulation i løbet af dagen

En af de hyppigste årsager til uro ved sengetid er overstimulation.

Børn bliver dagligt udsat for:

• støj
• sociale krav
• skærme
• leg
• læring
• følelsesmæssige oplevelser

Selv positive oplevelser kræver bearbejdning. Når barnet lægger sig i sengen, kan nervesystemet stadig være i “aktiv tilstand”.

Tegn på overstimulation kan være:

• rastløse ben
• svært ved at ligge stille
• hurtig vejrtrækning
• mange spørgsmål
• modstand mod sengetid

Her er det ikke vilje, men manglende evne til at finde ro.

Hvad kan skabe uro i kroppen og i tankerne?

Nogle børn oplever primært kropslig uro. Det kan føles som:

• indre rastløshed
• spænding i ben og arme
• behov for konstant bevægelse

Dette hænger ofte sammen med barnets sansebearbejdning. Kroppen mangler tydelige signaler om, at det er tid til hvile. For disse børn kan stilhed føles ubehagelig, fordi der mangler fysisk input.

Det er netop her, mange forældre oplever, at faste putterutiner, rolige overgangsaktiviteter og beroligende sansestimuli kan gøre en markant forskel.

Tankemylder hos børn er mere almindeligt, end man tror

Uro ved sengetid handler ikke altid om kroppen. For mange børn er det tankerne, der larmer.

Når der bliver stille, kan barnet begynde at tænke på:

• dagen der er gået
• noget der var svært
• noget der skal ske i morgen
• adskillelsen fra mor og far

Børn har endnu ikke færdigudviklede strategier til at håndtere bekymringer. Det kan vise sig som:

• uro
• tristhed
• behov for gentagne tryghedstjek
• pludselige spørgsmål

Her er uroen et signal om, at barnet har brug for tryghed og mental aflastning.

Søvn og behovet for tryghed

For børn er søvn tæt forbundet med tryghed. At falde i søvn kræver, at kroppen føler sig sikker nok til at give slip.

Hvis barnet:

• har haft en urolig periode
• oplever udviklingsspring
• er særligt sensitiv
• eller har brug for tæt kontakt

kan sengetid føles sårbar.

Uroen er i disse tilfælde ikke et problem, men et udtryk for behov. 

Hvornår er uro normalt – og hvornår skal man reagere?

Det er normalt, at børn i perioder er mere urolige ved sengetid, fx:

• ved udviklingsspring
• ved ændringer i hverdagen
• ved start i institution/skole
• ved sygdom eller træthed

Man bør være ekstra opmærksom, hvis uroen:

• varer ved i mange måneder
• påvirker barnets trivsel i dagtimerne
• ledsages af stor angst eller smerter

I disse tilfælde kan det være relevant at søge professionel sparring.

Uro er et signal – ikke et problem i sig selv

Det vigtigste budskab er dette:

Uro ved sengetid er barnets måde at kommunikere på.

Det betyder ikke, at barnet er forkert, eller at I gør noget galt. Det betyder, at barnet har brug for hjælp til at:

• regulere kroppen
• finde tryghed
• bearbejde dagens indtryk

Når man forstår årsagen bag uroen, bliver det også lettere at vælge de rigtige løsninger. 

Konkrete ting du kan prøve, hvis dit barn ikke kan falde til ro

Hvad kan du gøre som forælder?

Når man kender årsagerne, kan man begynde at arbejde med:

• faste og trygge putterutiner
• rolige overgange før sengetid
• støtte til kroppens behov for ro
• hjælpemidler der skaber tryghed

I vores øvrige guides går vi i dybden med konkrete metoder, der hjælper mange familier til roligere aftener og bedre søvn.

Hvis du ønsker konkrete og naturlige måder at hjælpe dit barn til mere ro ved sengetid, har vi samlet 10 gennemtestede metoder i denne guide: Når urolige børn ikke kan finde ro – 10 naturlige metoder